Pia Hass

Konsulent med speciale i praktisk pædagogik og familiearbejde

Det handler om at bygge stærke mennesker

Lidt om Pia Hass

Velkommen her på siden hos Pia Hass.

Forfatter til Værktøjsbæltet i pædagogik – Om at bygge stærke mennesker.

På baggrund af 25 års pædagogisk erfaring indenfor  både almen- og speciel-området, er mit speciale blevet, at skabe balance mellem den dannelse det kræver for at kunne indgå i fællesskaber, og så de særlige hensyn og kendetegn vi kan have, som kan stå i vejen for selvsamme. I vores samfund er der en kæmpe ubalance lige netop her. Mange børn og unge mistrives, imens de venter uhørt længe på en håndsrækning. Andre børn fortsætter, til stor frustration, med at mistrives, selvom de har fået både tilkendegivelser og papirer på netop mistrivsel og/eller diagnoser. Kommunernes overskud er opbrugt. Og de fagligheder man som regel søger hjælp hos, har oftest en snæver specialitet bag sig, hvorfor man nok får afklaret, hvad som er galt, men ikke HVAD GØR VI SÅ? Og det er netop i det spændingsfelt, jeg med min særlige pædagogiske kompetence byder ind med hjælp.

Jeg brænder for at hjælpe fagpersoner og forældre med at hjælpe disse børn og unge, til at kunne få et glædesfyld og ordentligt liv. Vi skal vokse indefra, selvom vi slås med angst, ADHD, omsorgssvigt, autisme m.m. Jo mere barnet har at slås med, jo hårdere og vigtigere er den opgave vi fagpersoner og forældre står overfor. Det kræver virkelig både en stor specialviden samt vigtige almene kundskaber, at kunne løse denne opgave. Hvilket desværre ofte skaber stor frustration hos både forældre og fagpersonaler, som jo i dagens Danmark ofte er presset på tid og overskud. Men med en praksis-specialist ved jeres side, bliver vejen og kvaliteten sikker og tryg.

Tøv ikke med at henvende jer, hvis I står med frustrationer i en familie eller i en personalegruppe.

Pia Hass praktisk pædagogik familiearbejde hjem konsulent

Nyeste Brevkasse-indlæg