Akut faglig sparring

Står du pludselig med en ny pædagogisk uoverskuelig opgave, fordi ting sker hurtigt ude i det offentlige system, og børn nogle gange omplaceres over natten, så vil jeg som noget nyt tilbyde en hurtig telefonisk sparring, som kan klæde dig bedre på til den nye opgave.

Realistisk vil en sådan samtale aldrig være fyldestgørende, men med ganske få tips, kan vi øge chancen for, at både du og barnet kommer bedst muligt fra start. Samt lægge sporene for videre aktioner og videns-indsamling.

Hvad er barnets kendte problematikker, og hvilke værktøjer kan vi så hive frem?

Mange både lærere og pædagoger har prøvet at stå med mavepine, fordi man ikke har tid nok til at forberede sig ordentligt til ny opgave, ens ledelse er langt væk og PPR har lang ventetid.  Derfor vil jeg låne dig min erfaring efter 25 år i både almen- social- og speciel-områder. Der er værktøjer til både funktionsdiagnoser og følelsesdiagnoser, bygget af viden og erfaring, samt fokus på, hvordan du i given opgave agerer klogest.

Måske du er leder, som ligeså kan bruge hurtig sparring til at finde bedst egnet personale til ny pædagogisk opgave, eller en håndsrækning til dit personale, fordi du selv står med fuld booket kalender? Lad mig være den håndsrækning.

Ring eller skriv. Så finder vi på noget professionelt værdigt sammen.